Marais-kvarteret i Paris - det er endnu bedre i børnehøjde!

Det historiske og centrale kvarter, Marais, er et must i Paris. Om søndagen er meget af kvarteret kun for fodgængere. Men i det parisiske shoppingmekka, der ofte er proppet med mennesker, er det ikke altid let at navigere med små børn. Hvordan kan man omdanne turen til en leg? Følg vores guide!

Kl 11: Vi hilser på bjørnene på Musée de la Chasse et de la Nature (jagt- og naturmuseet)

Det atypiske museum optager to palæer i Marais, bundet sammen af en smuk brolagt gårdhave. Siden 2003 har deres tykke mure været hjemsted for Fondation de la Maison de la Chasse et de la Natures private samling : et sammensurium af kuriositeter, som forener malerier, jagtvåben fra alle epoker men også et helt rum med jagttrofæer og udstoppede dyr fra hele verden. I de udstoppede sale bliver børn meget imponerede: hér byder en livagtig isbjørn dem velkommen, dér står et vildsvin i forsvarsposition. Og er dét ikke en ulv? Med de helt små er 45 minutter nok til at gå på opdagelse. En eksotisk tur, gratis for børn under 18 år.
http://www.chassenature.org/ (Eksternt link)

Kl 12.30: Nyd en crêpe på Breizh Café

Dette er historien om bretoneren Bertrand Larcher, som åbnede sit første crêperie i Tokyo i 1995, inden han bosatte sig i sit hjemland i 2003, og endeligt i Paris i 2005. Med 9 crêperier i Japan, et i Saint-Malo, et i Cancale og to i Paris, er hans omdømme i dag veletableret. Kvalitetsprodukter, lækre og opfindsomme crepes (for ikke at nævne klassikerne!) - opskriften på en sikker succes med hele familien. Servicen er opmærksom og det er en god idé at reservere bord.
https://breizhcafe.com/fr/ (Eksternt link)

Kl 14.30: Gyng på Place des Vosges

Den ældste plads i Paris er en af de mest berømte - og med god grund. En næsten perfekt firkant, omgivet af palæer med identiske facader af lyserøde mursten: det er en juvel. De forbipasserende kan glæde sig over Louis XIII-pladsen i hjertet af Place des Vosges med græsplæner, popler og kastanjetræer, som tilbyder en oase af natur i hjertet af den livlige bydel. Og det er også et paradis for børn! Her ligger man på græsplænerne, spiller fodbold, laver sandslotte i de to sandkasser og leger med de originale og opfindsomme aktiviteter. Gynger, rutsjebaner og klatring af enhver art: en ideel pause.

Kl 16: Vi spiser slik hos Chez Hélène

For enden af en lille brostensbelagt gårdhave, helt typisk for kvarteret, finder man Hélènes lille butik. Da hun var gravid med sit første barn, besluttede hun at lægge sin karriere, der ellers var sporet ind på marketing, fuldstændig om og åbne en slikbutik. Her finder man vidunderlige kager af slik ved siden af smukke farverige dåser fyldt med søde sager. To dage om ugen tilbyder Hélène desuden workshops for børn: lær at lave kager af slik eller almindelige kager - alle workshops findes også på engelsk.
http://chezheleneparis.com/ (Eksternt link)

Kl 17: Vi gennemsøger Bonton

Dette er stedet, hvis du vil shoppe med familien - Bonton er et af de mest populære franske børnemærker. Den store konceptbutik ligger på Boulevard Beaumarchais og er som Ali Babas hule. Tøj, legetøj, udsmykning, bøger, slik - alt er i børnehøjde. Der er endda en specialiseret frisør til de små. Før du forlader butikken, skal du ikke glemme at udødeliggøre besøget i fotoboksen - her finder man mange forklædninger, hvis man vil lave et sjovt billede!
https://www.bonton.fr/fr_us/ (Eksternt link)

Sådan kommer du til Marais-kvarteret i Paris