Notre-Dame i Paris’ seks hemmeligheder

På øen Île de la Cité blev grundstenen til nutidens Notre-Dame lagt i 1163, men katedralen var faktisk ikke den første på øen! Île de la Cité har nemlig været hjemsted for ikke færre end fire kirker før Notre-Dame kom til: en oldkristelig kirke fra det 4. århundrede tilegnet Sankt Étienne, en merovingisk basilika, en karolingisk domkirke og en domkirke i romansk stil. De oprindelige sten er blevet genanvendt under opbygningen af Notre-Dame, og nogle af de gamle udsmykninger har også fået et nyt liv. Således stammer figuren af Jomfru Maria på tronen, som ses på tempelgavlen over Sankt Annas portal, et mesterværk inden for romersk kunst, helt tilbage fra 1140-1150!

Vidste du, at domkirken nær var blevet revet ned i det 19. århundrede? Kampene under Den Franske Revolution havde ødelagt kirken, der i mellemtiden var blevet omdannet til et Fornuftens tempel og senere til opbevaringslager. Bygningen var i så dårlig stand, at man overvejede at rive den helt ned. Sådan ville Napoleon Bonaparte, der blev udnævnt til kejser i 1804, dog ikke have det. Forfatteren Victor Hugo spillede ligeledes en vigtig rolle i kampen for at redde kirken med sin berømte roman fra 1831, "Klokkeren fra Notre Dame". Forfatterens bøn blev hørt: i 1845 påbegyndtes et omfattende restaurationsarbejde under ledelse af arkitekten Eugène Viollet-le-Duc.

Under Den Franske Revolution forsvandt statuerne fra det judæiske kongegalleri over indgangspartiet, og deres hoveder blev hugget af. De revolutionære sansculotter troede, at de forestillede Frankrigs konger! Det var først i 1977, at man fandt 21 ud af 28 hoveder under renoveringen af et palæ i det 9. arrondissement. Imellemtiden havde facaden dog allerede fået sine konger tilbage takket være et restaureringsprogram, og de originale hoveder kan nu ses på Cluny-museet, nationalmuseet for middelalderlig kunst.

Statuerne af de 12 apostle rundt om domkirkens spir er alle skabt under Viollet-Le-Ducs restaurering i det 12. århundredes stil. Men arkitekten har tilladt sig at sætte sit eget personlige aftryk: Han har ladet sig selv afbillede i skikkelse af Sankt Thomas, der betrager sit værk! Det er værd at nævne, at Sankt Thomas er arkitekternes skytshelgen...

Mens gargoilerne, de uhyggelige fabeldyr for enden af nedløbsrørerne, stammer fra middelalderen, så er de kimærer, der skuer ud over byen fra kirkens tage, et produkt af 1800-tals arkitekten Viollet-Le-Ducs fantasi. Det mest berømte af disse diabolske bæster er Strigen, "en umættelig vampyr" som symboliserer grådighed, inspireret af en gravering af Charles Meryon. Figuren er med tiden blevet en fast bestandel i rækken af billeder, man forbinder med Paris.

Hanen på pilen, der blev fuldstændig rekonstrueret i det 19. århundrede, er ikke en helt almindelig vejrhane. Siden 1935 har den rummet to relikvier fra henholdsvis Sankt Denis og Sankt Geneviève og ydermere et stykke af Kristi tornekrone hjembragt af Sankt Louis i 1239. Den daværende ærkebiskop af Paris, Monseigneur Verdier, ville hermed skabe en spirituel lynafleder til at beskytte de troende!