Påskeæg i Paris: paladshotellernes smukkeste kreationer

Chokolade formet som et piratskib, en indianerhøvding eller en luftballon. Når påsken banker på, slipper konditorerne på Paris’ paladshoteller fantasien løs og lader det indre legebarn udfolde sig. Resultatet er fantastiske chokoladefigurer som smager fantastisk!

Helt i hvidt på Bristol

I skabelsen af Bristols påskeæg 2019 lod konditor Julien Alvarez sig inspirere af keramikeres arbejde med at omdanne ler til brugskunst. Med chokolade som materiale har konditoren skabt et påskeæg med bittesmå huller, der former bogstavet B for Bristol. Alvarezs chokolade er en 73 % fra Jamaica…

Le Bristol Paris (Eksternt link)

Flyvende på Four Seasons

På Four Seasons Paris er konditor Maxime Frederic gået i barndommen og har skabt en påskechokolade formet som en luftballon. Kreationen er en perfekt fusion af lækkerier og ingeniørkunst, idet chokolade-luftballonen kan dreje rundt om sig selv takket være det lille håndsving, der naturligvis også er af chokolade. Det lille kunsthåndværk af chokolade er ifølge Maxime Frederic skabt ”med ægte kærlighed til chokoladen, ” og en helt særlig chokolade har i samme øjemed set dagens lys. Nemlig en blanding af chokoladebønner fra Madagascar og Brasilien, samt en knivspids havsalt og vanilje fra Tahiti.

Four Seasons Paris (Eksternt link)

Pierre Hermé på Le Royal Monceau

I anledningen af påsken folder Royal Monceaus stjernekonditor Pierre Hermé sig ud. I højtidens ånd har han skabt flere forskellige påskeæg som f.eks. det mystiske Œufs Fragments, der indenunder sin krakelerede skal gemmer på et guldæg. Mælkechokolade, karameliseret hvid chokolade med havsalt eller mørk Bélize-chokolade? Valget er dit, men det bliver ikke let! Pierre Hermés påskechokolader tæller nemlig også kaniner og kyllinger inspireret af den franske skulptør François Pompon fra slutningen af 1800-tallet. De er mere traditionelle, men bestemt også kalorierne værd!

Le Royal Monceau Raffles Paris (Eksternt link)

På Peninsula Paris har konditoren Dominique Costa skabt en refortolkning af djævlen. Alt ved denne chokoladekreation er indbegrebet af paladshotellets ekstravagance. Selveste Valrhona har skabt chokoladen, som består af 70% mørk chokolade tilsat et lille touch af citrus og Timut-peber. De smukke, gyldne blade er ligeledes en reference til lysekronen, der hænger i lobbyen på The Peninsula Paris. Spisepindene er ligeledes en reference til hotellets kantonesiske køkken.

The Peninsula Paris (Eksternt link)

Pirater på Shangri-La Hotel

På Shangri-La har konditor Michaël Bartocetti sluppet fantasien løs og skabt et påskeæg formet som et piratskib. Croc O’Trésor vil derved helt sikkert glæde eventyrlystne finsmakere i alle aldre! Piratskibet er skabt af mild og frugtig mørk chokolade fra Karinien med mandelkrokant, toppet med havsalt og mandelnougat. Masten, forstavnen og udkigsposten består af Jivara-chokladade. Kaptajnen og krokodillen består af mandelkrokant fra Valencia i Spanien. Som det hører sig til på et ægte piratskib, gemmer det naturligvis også på en skattekiste med guld!

Shangri-La Hotel (Eksternt link)

Et smykke på Plaza Athénée

Den forsvarende verdensmester i konditorkunsten, og vinder af den franske håndværkskonkurrence ” Meilleur ouvrier de France”, Angelo Musa og Alexandre Dufeu, Hôtel Plaza Athénées chefkonditor, har i anledningen af påsken samarbejdet om at skabe paladshotellets påskeæg 2019. Resultatet er et rødt påskeæg, der kan åbnes som en lille æske. Farvetonerne er holdt i overensstemmelse med hotellets design og forseglet med hotellets logo. Med sine små hængsler er ægget også et lille mesterværk ud i ingeniørkunsten og indeholder mange skønne (chokolade) overraskelser, lige til at spise…

Hôtel Plaza Athénée (Eksternt link)

Indianernes farver på Park Hyatt Paris Vendôme

Konditor Jimmy Mornet, der slår sine folder på Park Hyatt Paris-Vendôme, ønskede at skabe et påskeæg i Hualapai-indianernes billede. Den lille persona er mindst lige så farverig som den er velsmagende og består af mørk Manjari-chokolade og Dulcey-chokolade, mens dens fjer er lavet af Jivara-mælkechokolade. Indeni gemmer der sig små pralinéæg fra Piémont. Hvis du alligevel lægger vejen forbi hotellet i påsken så prøv også en champagnebrunch tilberedt af kokken Jean- François Rouquette.

Park Hyatt Paris Vendôme (Eksternt link)

Tilbage til naturen på Meurice

Meurice-hotellets kendte konditor Cédric Grolet har skabt et påskeæg med trompe-l’oeil effekt, hans specialitet. Påskeægget ligner til forveksling ganske enkelt et ægte hønseæg, der lige er blevet lagt. Når man slår det i stykker, afslører det dog en skøn masse af praliné, som er dækket af et fint lag mørk chokolade. Dette påskeæg fås i tre forskellige størrelser og smagsvarianter: jordnød, kakao og pistache.

Le Meurice (Eksternt link)

Mandarin Orientals kameliablomst

Adrien Bozzol er konditoren bag Mandarin Oriental, og til påsken 2019 har han skabt et påskeæg formet som en kameliablomst. Dette symbol på lykke, troskab og et langt liv er allerede allestedsnærværende på dette paladshotel. Mandarin Orientals vinterhave og restaurant La Camélia omfavner ligeledes kameliablomsten i alt sin vælde og symbolik. Mandarin Oriental råder over endnu en restaurant, men kokken bag La Camélia er Thierry Marx, som d. 21. april har forberedt en brunch i påskens ånd: traditionel æggejagt i gårdhaven som i dagens anledning også vil gemme på bondegårsdyr til børnene.

Mandarin Oriental Paris (Eksternt link)

En skjult skat på La Réserve Paris

I anledningen af påsken 2019 har La Réserve Paris’ konditor skabt et påskeæg inspireret af paladshotellets ikoniske røde port. Påskeægget åbnes med en ægte chokoladenøgle, og inde i gemmer der sig en masse små, vidunderlige påskeæg af forskellig chokolade. En lille og delevenlig overraskelse!

La Réserve Paris (Eksternt link)

Her ligger Paris