Paris 2020: Disse udstillinger må du ikke gå glip af

Paris har så rigt et kulturliv, at det kan være svært at vælge hvilken udstilling og hvilket museum, man skal besøge. Museer som Musée d’Orsay, Louvre, Centre Pompidou og Grand Palais kappes om de museumsgæsternes gunst, og her får du redaktionens bud på, hvilke udstillinger man ikke må gå glip af i Paris anno 2020...

Leonard da Vinci på Louvre

Frem til d. 24. februar 2020 viser Louvre en stor retrospektiv udstilling om Leonardo da Vinci. Udstillingen præsenteres i anledningen af 500 året for da Vincis død, og er en ekstraordinær anledning til at (gen)opdage den enestående dybde, som Leonardo da Vincis værker besidder.

Leonardo da Vinci på Louvre (Eksternt link)

Pierre Soulages i retrospekt på Louvre i Paris

Frem til d. 9. marts 2020 slår Louvre sine døre op til en udstilling viet til Pierre Soulages. Det er første gang, ”de sorte strøgs mester” får en soloudstilling på Louvre. Ved at bearbejde sine materialer, lade dem overlappe hinanden, skrabe dem med forskellige teknikker eller bruge et helt særligt pigment har Pierre Soulages som ingen anden formået at skabe kontraster i det sorte:

”Det er forskellen mellem teksturerne som kan være glatte, spændte, trevlede, jævne eller oprørske som fanger eller afviser lyset og skaber nuancer fra sortgrå til den dybe sorte. ”

Udtaler kunstneren, som har et museum i fødebyen Rodez i Occitanien dedikeret til
sig.

Soulages på Louvre (Eksternt link)

20 år med museumsgenstande på Musée Barnly – Jacques Chirac

Frem til d. 26. januar 2020

Hvordan erhverver museerne deres værker? Hvorfor bliver de ved med at samle, og hvordan udvælger de, hvilke værker der skal fra magasinet og ud på udstillingerne? I anledningen af sin 20 års fødselsdag inviterer det historiske sted Musée Branly de besøgende til at opdage museet ”bag facaden”. Museumsgæsterne indvies i alle de små etaper, der får museet til at køre rundt og bliver ligeledes klogere på den rolle, værkerne spiller i bevarelsen af den franske kulturhistorie. En udstilling der gør sine besøgende klogere på den vitalitet, som hvert eneste værk er udtryk for.

Udstillingen ”20 ans, les acquisitions du musée du Quai Branly - Jacques Chirac" (Eksternt link)

Gréco i retrospekt på Grand Palais

Frem til d. 10. februar 2020 præsenterer Grand Palais en stor retrospektiv udstilling i Domenico Theotokopoulos’ tegn. Kunstneren er også kendt under det noget kortere navn ”El Greco” og udstillingen er en fransk premiere, man ikke må gå glip af.

Udstillingen ”Exposition Greco, la rétrospective" på Grand Palais i Paris (Eksternt link)

Degas og operaen på Musée d’Orsay

Frem til d. 19. januar 2020

Fra karrierens spæde start i begyndelsen af 1880’erne og til den peakede efter år 1900, forblev Edgar Degas tro mod operaen som en central del af hans værker. Gennem sine værker udforskede han både salen, scenen, logerne og foyeren, altid med øje på dem der befolkede operaen: danserinderne, sangerne, musikerne og orkesteret. Klædt i sort var publikum at skimte i kulisserne. Dette lukkede univers indebar et næsten uendeligt antal muligheder for de få indviede var i Degas’ kunst en mulighed for at eksperimenterer med perspektiver, kontraster i lyset, studie af bevægelse og gestikulation.

”Degas et l’Opéra” på Musée d’Orsay (Eksternt link)

"Versailles revival 18677-1937" på Château de Versailles

Frem til d. 15. marts 2020

Voila! En retrospektiv udstilling der kaster glans over det magtcentrum, som Versailles engang var. På tværs af tidsaldre frekventerede aristokratiet det berømte slot, der også fik besøg af store kunstnere, bl.a. Marcel Proust. Versailles var stedet, hvor de store fester foldede sig ud, blandt andet besøgte Marie-Antoinettes store beundrer Eugénie af Frankrig slottet, mens dronning Victoria i 1855 slog vejen forbi. I kraft af sin indflydelse påvirkede slottet malerkunsten i retningen af historicismen, og slottets storhedstid kan opleves i de udstillede malerier, der genfortolker scenerierne.

Udstillingen "Versailles Revival 1867-1937". (Eksternt link)

”Malernes ansigt” på Louvre

Frem til d. 29. juni 2020

Det er Louvres Petite Galerie der huser udstillingen ”Figure d’artiste”, som skriver sig ind i museets andre udstillinger dedikeret til renæssancens store kunstnere, navnlig Leonardo da Vinci, Donatello og Michel Ange. Udstillingen er døbt ”Figure d’artiste” ”Malerens ansigt” der i overført betydning indikerer renæssancens transformationen fra malerkunst som et håndværk til en kunstform. Lige netop dette var signaturen i selvportrættet et billede på, og et emne, der tages op i udstillingen.

Udstillingen ”Figure d’artiste” på Louvre (Eksternt link)

"La fabrique du geste –Hans Hartung" på Musée d’Art Moderne

Frem til d. 1. marts 2020

Her er en udstilling der sætter fokus på kunstnerens risikovillighed og eventyrlystne natur. Hvem kunne bedre være et billede på netop det end Hans Hartung, abstraktionens bebuder der længe har arbejdet i kubismens og surrealismens udkant. Gennem 300 værker bliver man som besøgende klogere på Hartungs metoder og spørgsmålet om autenticitet: fotografier, indramninger, forstørrelser, gentagelser og identiske reproduktioner af mange af Hartungs værker.

Udstillingen "La fabrique du geste - Hans Hartung" på Musée d’Art Moderne (Eksternt link)

Toulouse-Lautrec på Grand-Palais

Frem til d. 27. januar 2020

Siden den sidste franske udstilling om Henri de Toulouse-Lautrec blev vist i 1992 har mange udstillinger udforsket kunstnerens relation til ”kulturen på Montmartre”. En tilgang der imidlertid langt fra viste det fulde billede af kunstneren, hvilket Grand Palais nu gør op med. Gennem 200 værker søger udstillingen at dekonstruere Toulouse-Lautrecs billede, for derved at kaste lys på kunstnerens originalitet.

Udstillingen "Toulouse-Lautrec, résolument moderne" på Grand Palais (Eksternt link)

"Alle Bacons bogstaver" på Centre Pompidou

Frem til d. 21. januar 2020

Centre Pompidou går det 20.århundredes store værker i bedene med en stor udstilling viet til Francis Bacon. Udstillingen ”Bacon en toutes lettres” (”Alle Bacons bogstaver”, red.) er inddelt i seks sale og placerer litteraturen som kunstnerens muse. På fransk og engelsk læser store stemmer op af de forfattere, hvis værker Bacon fandt inspiration i: Eschyle, Nietzsche, Bataille, Leiris, Conrad og Eliot. Disse forfattere havde noget tilfælles, nemlig den samme realistiske vision, en amoralsk holdning til verden og en idealistisk tilgang til kunsten.

Udstillingen ”Bacon en toutes lettres” på Centre Pompidou (Eksternt link)

James Tissot (1836-1902) på Musée d’Orsay

Frem til d. 19 juli 2020

Kunstneren Jacques Joseph Tissot var kendt under psedonymet James Tissot og var en toneangivende kunstner i anden halvdel af det 19. århundrede. Kunstneren var både tvetydig og fascinerende, og den Musée d’Orsays retrospektive udstilling er den første af sin art siden Petit Palais i 1985 viste James Tissots værker i en lignende udstilling. Kunstneren gjorde sin entre på den parisiske kunstscene i slutningen af 180’erne og fandt inspiration hos Baudelaire, Manet og Degas. Kunstneren koncentrerede sig om pariserindernes forskellighed og i hans kunst undersøgte også mystiske og religiøse emner. Kunstneren skabte også hundredvis af bibelske illustrationer, som ledte til berømmelse i slutningen af 1800-tallet.

Udstillingen James Tissot på Musée d’Orsay (Eksternt link)

”Jeg spiser, derfor er jeg” på Musée de l’Homme

Frem til d. 1. juni 2020

”Sig mig hvad du spiser, og jeg vil fortælle dig hvem du er. ” Sådan lyder sætningen gennem Musée de l’Hommes udstilling, der går i dybden med fødevarer. Dette vitale behov bearbejdes gennem denne retrospektive udstilling der sætter fokus på fødevarer gennem tiden, på tværs af kulturer, overbevisninger, etik og klima. Derudover vises fødevarernes rolle også i et socialt, kulturelt og historisk lys. Har fødevarerne et bestemt væsen? Hvorfor er nogle ulovlige? Hvordan foregår produktionen og konsummeringen og hvorfor anses nogle af dem for skadelige for sundheden og planeten? På tværs af discipliner tages alle disse spørgsmål op til overvejelse, og er samtidig et ekko af tidens debatter og den forandring vores kost gennemgår.

Udstillingen ”Je mange donc je suis” på Musée de l’Homme (Eksternt link)

”Kærlighed” på Palais de la Découverte

Frem til d. 30.august 2020

Fra kærligheden i kunsten til kærlighed på nettet, videre til kærlighedens kendetegn og kunsten at elske. Ved hjælp af både kærlighedens bånd og de videnskabelige forklaringer tager Palais de la Découverte denne følelse op, og forsøger at løse kærlighedens mysterium. I en smuk hyldest til Roland Barthes ”Fragments d’un discours amoureux” (”Fragmenter af en samtale om kærligheden”, red.) præsenterer udstillingens kuratorer også samtaler om kærlighedens videnskabelige forklaringer. Virkemidler som digte, semantiske felter og forskellige tænkte situationer tages i brug.

Udstillingen "De l’amour" på Palais de la Découverte (Eksternt link)

Charlotte Perriands (1903-1999) fagre nye verden på Fondation Louis Vuitton

Frem til d. 24. februar 2020

Her er en udstilling for alle dem, der elsker design og skulpturer. Til minde om 20-året for Charlotte Perriands død præsenterer Fondation Louis Vuitton en udstilling viet til en af det 20.århundredes største kunstnere. Perriand stod i lang tid i skyggen af Le Corbusier, men ikke desto mindre var det hende, der allerede i 1930 revolutionerede rummets udformning, f.eks. i sine åbne køkkener og forskellige loftniveauer. Charlotte Perriand var gennem hele sin karriere associeret med den inspiration, som hun fandt i traditionel, lokal arkitektur, f.eks. træstykker fra Japan og Vietnam. Dermed kan 200 kunstværker i plastik opleves på udstillingen, som alle var inspireret af udenlandske sæder og skikke.

Udstillingen "Le monde nouveau de Charlotte Perriand 1903 - 1999" på Fondation Louis Vuitton (Eksternt link)

Den engelske kunsts guldalder på Musée du Luxembourg

Frem til d. 16. februar 2020

I år kaster Musée du Luxembourg glans over den engelske kunsts store mestre. Udstillingen sætter først fokus på frontløber som Reynolds og Gainsborough og følge dernæst i sporene på dem der fulgte efter nemlig John Hopper, William Beechey og Thomas Lawrence. De smukke malerier afbilleder temaer som familielivet, slægtskabet og det uskyldige barneliv. Endelig er den vilde natur, periodens politiske figurer og narrative billeder af George Stubbs, George Morland, Henri Fuseli og John Martin.

Udstillingen "L'âge d'or de la peinture anglaise" på Musée du Luxembourg (Eksternt link)

Omvendte dialoger mellem Tyson og Monet på Musée Marmottan Monet

Frem til d. 1. marts 2020

Hver sæson inviterer museet Marmottan Monet en kunstner til at fortolke værkerne i museets permanente samling. Denne gang står opfinderen af The Art Machine, Tyson, for skud i en interaktiv og retrospektiv udstilling hvis omdrejningspunkt er Claude Monets kærlighed til lyset og Keith Tysons passion for videnskaben. Tyson har koncentreret sig om to værker af mesteren: ”Le Point de l’Europe” og ”Gare Saint-Lazare”, hvor tid, rytme og lys fortolkes. For hvis der er noget, som inspirerer Keith Tyson er det lyset og hvordan det former dimensionerne i hans værker. De to kunstnere deler en passion for videnskaben med strukturer, som de anvender i deres kunst, hvilket er et udtryk for deres forhold til verden. Udstillingen er derved en udmærket anledning til at møde den person, der ved hjælp af en algoritme har været med til at male billederne.

"Les dialogues inattendus Tyson/Monet" på Musée Marmottan Monet (Eksternt link)

Barbara Hepworth på Musée Rodin

Frem til d. 22.marts 2020

Barbara Hepworth revolutionerede 1900-tallets skulpturer i England og var anerkendt af sine mandlige kolleger; Mondrian og Picasso. Ved at kombinere former og lege med volumen transformerede hun sine materialer og skabte en organisk poesi. Barbara Hepworth fandt sin inspiration i naturen, men 2.verdenskrig fik stor indflydelse på hendes værker, idet krigen fik hende til at bryde med alt der havde noget at gøre med patos og markører. Hvis man holder af Hepworths værker, holder man af sjælefreden, der var hendes signatur.

"Barbara Hepworth " på Musée Rodin (Eksternt link)

Her ligger Paris