Naturoplevelser for hele familien mellem Provence og den franske riviera, Côte d'Azur

Imellem Provence og den franske Riviera, Côte d'Azur gemmer sig en lomme af uspoleret natur med utallige oplevelser på land, til vands, på cykel eller til fods… Her er seks sjove aktiviteter for hele familien i Roquebrune-sur-Argens, du bør prøve:

Rundt om Rocher de Roquebrune

Den brune klippe, ”Roque Brune”(den brune klippe red.), der bryder horisonten af det grønne sydfranske landskab, er byens kendte varemærke og et absolut must, når du besøger Roquebrune-sur-Argens. Klippen, som strækker sig hele 376 meter mod himlen, byder på vandrestier i alle sværhedsgrader.

Området er privat ejet og er ikke åben for offentligheden for at bevarer klippens unikke natur og dyreliv, hvilket betyder at man ikke selv kan begive sig ud på stierne. Men med turist kontoret kan man tage på en guidet vandretur rundt om klippen, eller helt til toppen ved de tre kors, hvorfra man kan spejde ud over Middelhavet.

Er man ikke til en udfordrende vandretur til toppen, kan du også på egen hånd begive dig rundt på de snoede veje omkring området i bil eller til fods, hvor du kan finde en del udsigtsposter til den brune klippe.

Skattejagt i byens gader og langs Argens-floden

I byen, på floden og midt i naturen… I middelalderbyens krogede gader og langs Argens-floden gemmer der sig ledetråde, som tager dig på et eventyr for både store og små. Byens skattejagt forgår til fods, men også i kajak. På turen kommer man forbi et udvalg af poster inde i byen og ude midt i områdets vilde natur i kajak langs Argens-flodens frodige breder. En vidunderlig måde at opleve Roquebrune-sur-Argens’ betagende omgivelser på. Tag børnene med på opdagelse og bliv klogere på byens historie samt dyre- og planteliv.

Børn under 8 år deltager gratis.

Elektrisk VTT / Mountain bike

Korktræer så langt øjet rækker og den brune klippe, som bryder horisonten. Én af de bedste måder at komme helt tæt på naturen er på en elektrisk mountainbike. På cykeltur med byens lokale guide og Mouv’Nature får du en unik oplevelse i det bakkede terræn og smukke bjerglandskab ved Esterel og Maures. Det kræver hverken træning eller større erfaring med cykling eller mountain biking for at kunne være med, den elektriske VTT gør alt arbejdet for en. Her kan alle være med!

Der er daglige cykelture året rundt, med forbehold for vejret. Minimumsalderen er 10 år. Læs mere om Mouv’Nature og deres priser her. (Eksternt link)

5-stjernet golfoplevelse

Hvad med at slå bolden i et par huller? Halvvejs mellem kysten Les Issambres og byen ligger den franske riviera, Côte d’Azurs eneste 5-stjernede golfbane Golf de Roquebrune. I de billedskønne omgivelser er der rig mulighed for hele familien at prøve kræfter på golfbanen, der både tilbyder 9- og 18-hul baner samt private og hold lektioner hele året rundt.

Efter et par timer på banen kan du tage en pause og smage på de lækre lokale retter serveret på resortets gourmetrestaurant med udsigt til greenen eller koble fra i hotellets spa, hvor du kan få massage eller lounge i poolen.
Golf de Roquebrune Resort (Eksternt link)

Bådtur til Saint-Tropez

Det vidunderlige azurblå vand, den varme sydfranske sol og Middelhavets friske brise… En bådtur fra havnen ved Les Issambres til Saint-Tropez er den ultimative måde at udforske Saint-Tropez bugten, opleve marinelivet og samtidig undgå den tætte sommertrafik på vejene. De Grønne Både sejler turen dagligt og det tager kun 25 minutter, så du har rigelig med tid til at opleve den verdenskendte shoppingby Saint-Tropez.

Tur-retur fra Les Issambres til Saint-Tropez koster 15€ for en voksen og 8,50€ for børn (4-12 år). Læs mere om afgangstider her. (Eksternt link)

SUP-tur

Sjov, sport og en unik oplevelse samlet i én pakke… Med stand-up paddleboarding (SUP) kan du opleve naturens mange facetter fra et anderledes perspektiv samtidig med at du er aktiv. I Roquebrune-sur-Argens kan du tage hele familien med på SUP-tur langs Argens-floden eller på Perrin-søen, der har en vidunderlig udsigt til Rocher de Roquebrune. Alt du behøver, er et SUP-board, en pagaj og en redningsvest! Farten og retningen bestemmer du helt selv. Så er det bare at begive sig ud på eventyr! Vil du gerne kaste sig ud i bølgen blå, kan du også leje SUP-boards ved stranden i Les Issambres.

Sådan kommer du til Roquebrune-sur-Argens:

I bil: Der er lidt over 1.800 km fra Danmark til Roquebrune-sur-Argens i egen bil.
Med fly: Med fly direkte til Nice, hvorfra der er knap 1 times kørsel til Roquebrune-sur-Argens.
Alternativt kan du flyve til Marseille med Ryanair (Eksternt link) , som forventes at genoptage deres direkte flyrute fra København til Marseille i oktober måne med forbeholdd. Det tager ca. 2 timer i bil fra Marseille lufthavn til Roquebrune-sur-Argens.


Yderligere information:

Her ligger Roquebrune-sur-Argens