Wallis og Futuna øerne: Det kan man se og opleve

De tropiske vulkanøer Wallis og Futuna er de senest tilføjede territoirer i den franske republik og ligger midt i Stillehavet mellem Ny Caledonien og Polynesien. De smukke øer er stadig ret ukendte, så her har man chancen for opleve dem som en af de første. Og det smukke vulkanlandskab har masser at byde på!

Det kan man se på Wallis og Futuna


  • Talietumu og Tonga Toto

Hvis man interesserer sig for historie, er en tur til det arkæologisk område Talietumu et besøg værd. Det ligger kun 9 km fra hovedstaden Mata Utu, og huser bl.a. resterne af et fantastisk fort fra 1400-tallet, hvor tonga-imperiet havde herredømmet. Tonga Toto er også turen værd pga. sin smukke beliggenhed med udsigt ud over havet.


  • Lulu Fakahega

Det højeste punkt på Wallis er det lille bjerg Lolu Fakahega (145 meter) med søer, kratere og et lille kapel. I klart vejr får man en fantastisk panoramaudsigt, navnlig når man tager turen til fods ned ad bjerget i retning mod havet.


  • Puke

Puke-bjerget (522 m) er det højeste punkt på Futuna og ligger omgivet af de to bjerge Kafua og Kolofutafuta. Puke-bjerget er ifølge legenden det sted, hvor gudinden Finelasi, der var øens beskytter, søgte tilflugt.


  • Kystruten på Wallis

Ruten rundt om kysten er ca. 35 km lang og løber forbi kratersøen Lalolalo, som er omgivet af næsten lodrette klipper. Også fiskerlandsbyen Vailala på øens nordside er turen værd.


  • Alofi

Hvis man hører til dem, der slet ikke kan få nok af hav og badning, så sejl fra Sigave ud til øen Alofi, der ligger 2 km syd for Futuna. Øen er idyllisk, her er ingen beboere, og stranden er intet mindre end fantastisk!


  • Kystruten på Futuna

Fortuna byder ikke på nogen strand langs kysten men i stedet på en 33 km lang strækning med svimlende stejle klipper. Ved pyramiden er der en fantastisk panoramaudsigt. Gør også holdt undervejs i landsbyen Vaisei, der har bevaret sine ”fale fono” (traditionelle hytter), hvor indbyggerne samles om kava-ceremonien.


  • Kirken Saint-Joseph

Mala'efo'ou er en landsby på Wallis-og-Futuna med kun 175 indbyggere. Byen er berømt for sin kirke fra 1859, hvorfra udbredelsen af evangeliet på øen startede.


  • Le sanctuaire de Saint-Pierre Chanel i Poi

Missionæren Pierre Chanel, som blev dræbt af kong Niuliki, er Oceaniens første martyr (kanoniseret i 1954) og udnævnt til skytshelgen af Oceanien. I Futuna er der til ære for ham opført et valfartssted, hvor man kan mindes denne missionær, som omvendte befolkningen til katolicismen.


  • Katedralen Mata Utu

I landsbyen Mata Utu kan man besøge den romersk-katolske katedral, der er opført med front mod havet. Stedet er bispedømme for Wallis-og-Futuna.

Det kan man opleve på Wallis og Futuna


  • Hop i det friske saltvand i kratersøen Lalolalo

Nordøst for Futuna ligger øen Uvea (77 km2) med bjerget Lulu som højeste punkt (151 m). På den sydvestlige del af øen ligger fem kratersøer, som er dannede i de vulkanske kratere. Den største af dem er Lalolalo, der er 80 meter dyb og 400 m i diameter.


  • Hop i en pirog på Nukuteatea og træn armmusklerne

Selvom man ikke har en båd kan man sagtens udforske en af de små øer over for hovedøerne. Hop blot i en pirog eller en traditionel kano og lad vinden føre dig afsted. Kniber det med blæsten, er det frem med årerne.


  • Oplev stilheden i Loka grotten

For at komme til paradisøen Alofi overfor Futuna skal man først med båd. Loka grotten nås efter ca. to timers gåtur, så husk at medbringe proviant til turen.


  • Nyd en kava i skumringstimen sammen med de lokale

Drikken kava udvindes af rødderne fra en lille busk og indtages ved ceremonielle højtider, politiske som religiøse. Hjerterytmen og åndedrættet falder kort tid efter indtagelsen, tankerne bliver klare og velværen indfinder sig. I selve Frankrig er det dog forbudt at drikke kava.


  • Dans til soamako-rytmer

Ved den traditionelle dans soamako samles familierne og udveksler sange og danse, bl.a. Niutao, Kailoa og Saomako samt kava dansen, der med sine synkroniserede bevægelser spiller en vigtig rolle. I dansene mimes fortidens stammekonflikter til lyden af trommer og ”lali”, et wallisisk slagtøjsinstrument.


  • Deltag i en katoaga-ceremoni

I Wallis er de traditionelle katoaga-ceremonier dybt forankret i den lokale kultur og finder sted ved de religiøse festligheder, de mange familiesammenkomster eller på selve nationaldagen den 14. juli..


  • Dykning og afslapning på de øde strande på Nukuhione og Nukuhifala

Ved lagunens to øer Nukuhione og Nukuhifala kan man dykke i det underskønne koralrev. Øerne lokker også med sine pragtfulde strande…


  • Få en på opleveren i lagunen

Vil man tage turen i øhavet omkring Wallis og Futuna, kan man leje en sejlbåd, men endnu bedre er det at tage turen derud i en Va’a, der er en slags pirog eller kano med plads til seks personer. I sådan en båd gælder det om at holde balancen og ellers padle derudaf, mens styrmanden dirigerer retningen.


  • Se de mange farver i Wallis-lagunen fra luften

Vil man opleve øgruppen fra en ny vinkel, er en tur i ultralet fly hen over lagunen en oplagt ide. Se fx det smukke landskab oppefra ved ebbe, når de blålige nuancer står stærkere frem.


  • Spil petanque på Futuna

Petanque er et meget populært spil på Wallis og Futuna og spilles overalt på øerne. De lokale elsker en udfordring, men hvis man spiller med, skal man passe på med at indgå væddemål – med mindre man er en habil spiller!

Gå et skridt videre:

Her ligger Wallis og Futuna