Hvad skal du lave?

Besøg
Frankrig 

Et besøg på exceptionelle kulturelle steder eller fantastiske bjergvandringer. Med kæresten på vinruten eller på krydstogt med børnene ...

før du tager afsted

Praktiske
oplysninger 

Pas. Kørekort. Badetøj. Har du det hele? Her finder du alt, hvad du har brug for at vide for at forberede din rejse til Frankrig.

Godt
at vide 

Golfbaner ud til havet

Slå et swing til en uforlignelig udsigt over det blå hav. Prøv en af de mange golfbaner langs den franske kyst.

Man har spillet golf i de franske badebyer, siden sporten blev populær i starten af det 20. årh.
En af de to 18-hullers baner i Touquet (La Forêt) blev anlagt i 1904, og golfbanen "Le Phare" i Biarritz blev tegnet i 1888!
Banerne Golf des Pins og Golf des Dunes i Hardelot har i over 100 år tiltrukket de bedste internationale spillere.

Deauville har også en flot og meget krævende 18-hullers bane samt en pitch & putt-bane.
Golfanlægget i Pornic på Atlanterhavskysten er 100 år gammelt og har et udfordrende terræn.
"Open de Bretagne", der afholdes på Golf Blue Green Pléneuf-Val-André i Bretagne, er en vigtig etape i de europæiske turneringer.

Du finder også gode golfbaner på Côte d'Azur.

- Golf Country-Club i Saint-Tropez/Gassin
- Golf Blue Green i Sainte-Maxime

- Golfbanen i La Grande Motte har tre 42-hullers baner

Golfbaner med udsigt:

• Golf de Dinard
Denne 18-huls bane, der er designet af den skotske arkitekt Tom Dunn, ligger i det nordlige Bretagne og har en fantastisk udsigt mod blandt andet Pointe de La Haie.

• Golfbanen i Etretat
Denne golfbane i højderne ud til havet blev anlagt i 1908 og ligger i de berømte hvide klitter i Etretat.
Den er tegnet af arkitekten Julien Chantepie og strækker sig over et areal på 6 km gennem et terræn, som især er udfordrende i dårligt vejr.
Golfbanen i Saint-Jean de Monts er anlagt ud til havet og har et sandet terræn, hvilket gør det muligt at spille hele året rundt i al slags vejr.

• Golfbanen i Sperone
Golfbanen i Sperone er placeret på Sydkorsika et par minutter fra Bonifacio og kaldes “Pebble-Beach of Med” med henvisning til luksusanlægget Pebble-Beach i USA. Det er uden tvivl en af verdens smukkeste baner, der harmonerer med Korsikas smukke natur.
Den dækker 73 hektar med maki og granitklipper, og højdepunktet er hul nr. 16, hvor man spiller over havet!