Hvad skal du lave?

Besøg
Frankrig 

Et besøg på exceptionelle kulturelle steder eller fantastiske bjergvandringer. Med kæresten på vinruten eller på krydstogt med børnene ...

Alt du har behov for at vide om Tour de France på 5 minutter

Tilbageblik på Tour de France 2017
Det er det største cykelløb i verden - en national begivenhed som Frankrig sætter næsten lige så stor pris på som Eiffeltårnet og landets 360 oste! Hvert år i juli starter løbet på Frankrigs veje og krydser de smukkeste landskaber. Her er alt, du har behov for at vide om Touren...
La Grande Boucle

I mere end et århundrede har Touren passeret gennem det franske landskab og løbende udvidet løbet.
Nu tilbagelægger de 22 hold med hver 8 cykelryttere næsten 3500 kilometer i løbet af de første tre uger af juli hvert år.
De 176 deltagere zigzagger sig frem af de smukkeste veje i Frankrig i løbet af 23 dage og 21 etaper. Mere end en tredjedel af landets departementer får besøg, på en rute som ændres hvert år.

En lille tour til at starte med

Den første Tour de France nogensinde fandt sted i 1903. Den havde kun seks etaper - men hvilke seks: Paris-Lyon, Lyon-Marseille, Marseille-Toulouse, Toulouse-Bordeaux, Bordeaux-Nantes og Nantes-Paris var på programmet for de 60 cykelryttere, der stillede til start.

På det tidspunkt cyklede de modige op til 18 timer om dagen på veje og grusstier. Til sidst havde de tilbagelagt 2300 kilometer. De må have haft ømme ben!

Den prikkede trøje

Udfordringerne i bjergene er de mest omdiskuterede og berømte. Tilskuere er med på sidelinjen, når cykelrytterne angriber bjeget og på nedturen når op på 100 km/t.

I Pyrenæerne og Alperne er de to stigninger Galibier og Tourmalet legendariske dele af touren, som begge er værdige til den elegante prikkede trøje til den bedste bjergrytter...

Tourens kæledægge

Hvis man ser på antallet af sejre per nation, så ligger Frankrig klart nummer et med 36 løb vundet af en fransk cykelrytter. Belgien ligger nummer to med 18 sejre, og Spanien nummer tre med 12 sejre.

Tourens kæledægge er dog Eddy Merckx, som har rekorden med 111 dage i den gule trøje. Belgieren har ligesom Jacques Anquetil, Bernard Hinault og Michael Indurain vundet løbet fem gange.

Den solgule trøje

Den gule trøje bæres af den, der ligger forest i klassementet (udregnet ved at sammenlægge tiderne fra hver enkelte etape). Den tradition går tilbage til 1919.

Det har intet at gøre med julis solskin eller flotte solsikkemarker langs ruten; det var ganske enkelt farven på siderne i avisen L'Auto, som var skaberen og arrangøren af cykelløbet dengang.

Tidevandet kommer

Ligesom i 2011, starter årets Tour de France fra øen Noirmoutier i Vendée. Feltet vil komme over til fastlandet ved at følge den berømte Passage du Gois, en fire kilometer lang vej som bliver oversvømmet ved højvande. Det gælder om ikke at sakke bagud!

Spotlys

Tour de France er det tredjestørste sportsevent i verden efter de Olympiske Lege og Verdensmesterskaberne i fodbold og bliver dækket af 600 medier og 2000 journalister.

Løbet bliver sendt i 130 lande af 100 tvkanaler med mere end 6300 timers tv - det bliver fulgt af 3,5 milliarder seere.

Højdepunktet på Champs-Élysées

Hvert år starter touren fra en ny by enten i Frankrig eller i et naboland. Til gengæld har den afsluttende triumf siden 1975 fundet sted ved en målstreg på Champs-Élysées i Paris. Til finalesprinten bør man være på verdens smukkeste avenue!

Og vinderen er...

Set fra himlen og filmet af helikoptere og droner - Tourens felt ligner et langt bånd, der snor sig igennem Frankrigs smukke landskaber; Normandiets skove, Alpernes tinder, Bretagnes kyster og Côte d'Azurs strande.

I 2017 blev Izoardpasset i 2361 meters højde i Hautes-Alpes valgt som Tourens smukkeste landskab. Hvilket landskab er din favorit?

Flere
ideer