Julegaver ”Made in France”: 8 spændende webshops med gaveidéer lavet i Frankrig

Mangler du inspiration til de sidste julegaver? Så følg vores guide med 8 forskellige franske webshops fyldt med lækre varer at lægge under juletræet. Miljøvenligt legetøj, naturlig kosmetik eller lækre franske økologiske specialiteter - uanset hvem du er på udkig efter en julegave til, kan du finde den blandt de udvalgt webshops!

Les Échoppes: et online samlingssted for kunsthåndværkere

Tre unge iværksættere står bag webshoppen Les Échoppes, som fokuserer på lokale sydfranske produkter. I videouniverset ”Tour des échoppes” møder vi de forskellige kunsthåndværkere: smykker fra Atelier Akka i Provence, sæber fra La Manufacture du Siècle, samt kosmetikmærket Belesa, der sælger kosmetik lavet af naturlige ingredienser fra bjergkæden Cevennerne. Du finder også bæredygtigt parisisk interiørdesign fra By Tiline, der skaber krukker og karafler i håndmalet glas og porcelæn.

Les Échoppes (Eksternt link)

Provence Store: til middag i Sydfrankrig

Med varer fra denne nye webshop i Avignon kan du gøre middagsbordet lidt mere provencalsk! Her finder du keramik fra Atelier Pom eller Maison Cassar, stearinlys med duft af oliventræ fra Senteurs du Sud eller bamser med lavendel fra Choco & Julia. Hvis du skulle få lyst til også at købe noget til dig selv, kan du bestille Provence Stores egen kasse med lækre lokale produkter som timian, sorte figner og havsalt fra Camargue.

Provence-Store (Eksternt link)

Bfor C Concept: Chic “Made in France”

Lærredstasker fra Rive droite og tørklæder fra Rive gauche i Paris... Hos BforC bliver julemandens sæk både elegant og trendy. Webshoppen samler designere og producenter, der dyrker både en traditionel og vovet fransk stil: Find stilfulde parisiske silketørklædet, det maskuline kosmetikmærke Philémon 1889 samt sæber fra Provence med duft af gedemælk, honning eller lavendel...

BforC (Eksternt link)

L’Appartement français : et univers af franske favoritter

”Made in France” er ifølge Emilie og David fra Appartement français en skattejagt på tværs af hele Frankrig: fra Beauvais i nord til Pornic i vest byder deres webshop på varer skabt efter ældgamle håndværksmetoder og kreationer af helt nye designere. Fælles for alle produkter er, at der er transparens om hvor og hvordan de er blevet produceret. Vælg bl.a. mellem normmanniske sæber fra Clean Hugs eller hatte fra La Manufacture des Possibles fremstillet i hjertet af sydfranske Occitanien.

Emilie og David driver også onlineinitiativet ”Collectif des Boutiques Made in France” som repræsenterer 15 butikker med en række forskellige mærker fra hele Frankrig. Butikkerne er lette at finde på det interaktive kort, og man kan også lave sine bestillinger online.

L'Appartement français (Eksternt link)

Collectif des boutiques Made in France (Eksternt link)

From Breizh: herligheder fra Bretagne

Sømandsskjorter med franske citater, trøjer med neoprendetaljer lavet af gamle dykkerdragter og smykker med blondedetaljer, der leder tankerne hen på den traditionelle kvindelige hovedbeklædning Bigoudène: Webshoppen From Breizh har fokus på Bretagne. Find alverdens skønne bretonske varer at fylde dine julestrømper med, og slå vejen forbi den fysiske butik i Pont l’Abbé, hvis du på et tidspunkt er så heldig at komme til Bretagne.

From Breizh (Eksternt link)

Un coq dans le transat : et slaraffenland af fransk « savoir-faire »

På « Un coq dans le transat » finder du franske produkter til hjemmet og haven. Platformen er samlingssted for omkring hundrede leverandører og 5.000 produkter, der fremhæver fransk know-how: her er masser af gaveideer til familien: kroket-spil eller bowlingkegler i træ, legetøj man selv skal samle fra La Manufacture des Familles eller brætspil designet i Normandiet og fremstillet i Meurthe-et-Moselle i Nordfrankrig.

Un coq dans le transat (Eksternt link)

Ma boutique française : kreativitet og solidaritet i højsædet

På Ma boutique française kan du finde 300 mærker med produkter, som er fremstillet i Frankrig. Her er kreativitet og solidaritet i højsædet, og du finder bl.a. tasker i traditionelt stof og mønster fra Baskerlandet, ansvarlig mode fra Parisienne et Alors eller varer i kvalitetslæder fra Perche. Du finder også specielle designs fra Atelier Emmaus, der uddanner sine lærlinge i at omdanne affaldstræ og industriaffald til møbler og genstande.

Ma boutique française (Eksternt link)

E-francais: 1.000 og en god grund til at købe fransk

Etisk mode af økologiske materialer som f.eks. genanvendeligt bomuld, naturlig kosmetik, trælegetøj samt lokalt producerede specialiteter som kager og chokolade uden tilsætningsstoffer. Webshoppen E-français forhandler omkring halvtreds mærker og tusind produkter fremstillet i Frankrig. Hvad enten du shopper økologiske sneakers eller wellnessprodukter er alle varer forsynede med detaljerede beskrivelser, så du er sikker på, hvad du køber og kan juleshoppe med god samvittighed.

efrançais (Eksternt link)

For yderligere information:

Opdag andre franske kunsthåndværkere på Entreprise et Découverte (Eksternt link)


Læs også: På besøg i kunsthåndværkeres atelierer på Côte d’Azur, Den Franske Riviera