Oplev Frankrig til fods: her er 13 af de smukkeste vandreruter

Opdag Frankrig med vandrestøvlerne på og gå ad nogle af landets mest kendte vandreruter, GR-ruterne (Grandes randonnées). Vi har udvalgt 13 af de smukkeste, hvor du på kryds og tværs af landet kan opleve Frankrigs alsidige landskaber i dit eget tempo.

På Europas tag i Alperne

Du behøver ikke bestige Mont Blanc for at opleve Europas højeste bjerg. Vandreruten TMB (Tour du Mont-Blanc) tager dig på 10 dage hele vejen rundt om bjerget, der starter i Les Houches ved indgangen til Chamonix. Oplev det fantastiske landskab som åbenbarer gletsjere og sneen, der aldrig smelter på toppen af Mont-Blanc. ”Bjergtagende” er det helt rigtige ord for at beskrive dette landskab, som også grænser op til Italien og Schweiz. Hvis du er i god form, kan du herfra fortsætte vandringen langs bjergpassene Bonhomme og Brévent.

Forbi klippeskråninger og charmerende landsbyer langs Alabaster-kysten i Normandiet

”Rejser gør en beskeden. De hjælper os til at forstå den lille bitte plads, vi selv optager i verden” sagde Gustave Flaubert, og i 2021 fejres 200 året for forfatterens fødsel i hjemstavnen Normandiet. I Flauberts fodspor er det let at føle sig lillebitte foran de mægtige klippeskråninger langs Alabaster-kysten. Normandiets kystlinje strækker sig fra Tréport til Le Havre og blev i 2021 udråbt til franskmændenes favorit vandrerute. Og det er også let at forstå for langs de grønne normmaniske landskaber kommer man forbi hyggelige små havne og landsbyer, der summer af en velkommende stemning. Start ved Etretat, som vi bl.a. kender fra Arsène Lupins eventyr i Netflix-serien Lupin...

Besøg Provence i Napoleons fodspor

År 2021 markerer 200 året for Napoleons død og Napoleonsruten ”GR 406” tager sine vandrere med langs den rute kejseren tilbagelagde i 1815 fra øen Elbe, i forsøget på at undgå de royalistiske byers fjentlighed mod ham. Langs ruten kommer man forbi den smukke natur i Alpes-de-Haute-Provence og videre gennem Sydfrankrigs små byers rustikke charme som Castellane, Digne-Les-Bains og Sisteron.

Følg kysten ad toldernes rute i Bretagne

"Toldernes rute" eller på fransk Sentier des Duaniers (GR 34) går hele vejen rundt om Bretagne. Af alle dens billedskønne etaper, må den 12. regnes for den smukkeste, for her veksler landsskabet fra fredelige bugter til stejle klippeskrænter. Fra Douarnenez-havnen, som er kendt for sine sardiner og bretonske kage kouign-amann går ruten mod vest til Pointe du Raz på Bretagnes vestlige spids. Her er landskabet domineret af hede og lyng, som kunstnere fra Eugène Boudin til Jules Breton har ladet sig inspirere af...

Prøv kræfter af langs ruten ”Grand traversée” på Korsika

Det er i højderne, Korsikas vandrerute Grand traversée (GR 20) viser sit sande ansigt for her er en trekkingrute, der kræver noget sine vandrere. Tilgengæld belønnes man af et utrolig varierende landskab, der domineres af højtliggende små landsbyer, ensomme søer, bjerget Bavella og vandfaldet Cascades des Anglais.

Følg ”den grønne tråd” langs Loirefloden

Vil man virkelig opleve Loireflodens smukke bred skal man følge de 1243 kilometer langs GR 3 ruten fra flodens udspring til dens munding. De fleste er dog tilfreds med at gå en af de 52 forskellige etaper, f.eks. den mellem Orléans og Tours. Oplev også Loiredalens fantastiske slotte med sine frodige haver i landsbyer i Chaumont-sur-Loire og Villandry samt de enestående landsbyer som f.eks. Troo, der er hugget ind i klipperne og troner over Loiredalen.

Oplev den ikoniske ”blå linje” i Vogerserne

GR 531 ruten går gennem bjergkæden Vogeserne i Alsace og krydser de to naturparker Vosges du Nord og Ballons des Vosges. Fra bjergpas til bjergpas kan man nyde følelsen af frisk ludt i lungerne og udsigten til Alperne. Navnlig er udsigten fra Grand Ventron i 1.204 meters højde meget smuk, og nede i dalen ligger vinmarker og små hyggelige byer som f.eks. Munster i Munsterdalen.

Læg vejen forbi den gamle jernbane rundt om Paris

Langs Maréchaux-boulevarderne går GR 75 ruten langs Paris’ tidligere jernbanestrækning forbi nogle af byens smukkeste parker og hyggelige kvarterer. Ruten blev anlagt i 2017 som et led i Paris’ ansøgning om at blive OL- værtsby og er også et godt sted at dyrke sport.

Her er levn fra de olympiske lege i 1990 og 1924 og så vil ruten også blive brugt til OL i 2024 når legene igen afholdes i Paris. Her lever drømmen om guldet: Fra bassinet Georges Vallerey, hvor Johnny Weismuller udmærkede sig og fik rollen som Tarzan i filmverdenen, til parc des Princes...

Den charmerende Arcachonbugt i det sydvestlige Frankrig

Den 85 kilometer lange GR-rute ”Tour du bassin d’Arcachon” tager sine vandrere med forbi nogle af de smukkeste steder i Bretagne: Europas største sanddyne Dune du Pilat, pynten Cap Ferrats charmerende små træhuse, østersfarmene Andernos-les-Bains og endelig de aristokratiske villaer i Arcachon. På den ene side har man vandet, på den anden side de duftende nåleskove. Her kan man virkelig nyde udsigten og vel nede igen venter frisk fanget østers fra østersfarmene Gujan-Mestras eller kaviar fra Teich.

Gå tur med et æsel i Cevennerne

I 1878 krydsede forfatteren Robert Lewis Stevenson Centralmassivet med sit æsel Modestine og et æsel var igen på spil, da ruten sidste år (2020) dukkede op i filmen ”Antoinette dans les Cévennes” (My Donkey, My Lover & I). Med eller uden æsel er en vandretur langs ruten meget smuk. Den går gennem de vilde skove i Gévaudan via Lozèrebergs granitblokke, og undervejs byder små hyggelige landsbyer som Florac og Saint-Jean-du-Bard de rejsende velkommen .

Skab glædelige minder i Nantes og omegn

Byen Nantes i det vestlige Frankrig har længe haft kælenavnet "den sovende skovs by", men omsider er den vågnet igen! I et årti har Nantes nemlig toppet listen af byer, der er gode at bo i, bl.a. takket være det rige kulturliv, der har givet nyt liv til det udkørte industriområde på Ile de Nantes samt byens 1.000 hektar store skov-og parkområde. Opleve lidt af alt det smukke langs GR-ruten "Pays Nantais", der omkranser byen i alt sin mangfoldighed: fra landmændenes marker i syd til Erdredalen i nord.

Indånd Jurabjergenes friske luft

GR 59-ruten L’Echappée Jurassienne strækker sig gennem de smukke Jurabjerge i det østlige Frankrig: Fra den historiske kunstby Dôle til pibens hjemstavn Saint-Claude via vinmarkerne i Arbois og Château-Chalon, hvor den gule vin bliver til. Sidst men ikke mindste kommer man forbi saltværket i Salins-les-Bains, der er udråbt til UNESCO-verdensarv. Trods niveauforskellene er vandrestierne fremkommelige for alle. Nyd f.eks. en pause ved søerne Chalin og Bonlieu eller prøv kræfter med højderne i Haut Jura, hvor de grønne enge og dybe skove venter som belønning.

Kom tæt på dyrelivet i Somme-bugten i Nordvestfrankrig

Sælerne der slapper af i Somme-bugten er vant til mennesker, for her kommer mange vandrere forbi. Vandreruten GR 800 blev godkendt i 2018 og følger floden lange det velbevarede naturområde, hvor man i Grand-Laviers-reservatet bl.a. kan se gæs, krikænder og hejrer. Sidst men ikke mindst må man heller ikke snyde sig selv for at opleve de flydende haver i Amiens, der stammer fra middelalderen.