Bag med børnene: Madeleinekager med hokkaidogræskar og chokoladeovertræk

Kager og desserter er en kunst i Frankrig, og mange madbloggere viser vejen. Her giver vi dig bloggeren Takethepower_julys opskrift på en fransk klassiker: madeleinekager med et tvist. De små muslingeformede lækkerbiskner er lette og sjove at lave så tag forklædet på og prøv opskriften, som også er god at lave sammen med dine børn eller børnebørn!

Madeleinekager kommer oprindeligt fra Lorraine og var nogle af forfatteren Marcel Prousts yndlings. Den klassiske opskrift med smør, hvedemel, sukker, æg, vanilje samt saft og skal af citron er en sikker klassiker, når bare man har de rigtige muslingeforme. Her opskriften med et lille tvist af chokolade og hokkaidogræskar:

Ingredienser til 36 madeleinekager:

  • 200 gram hokkaidogræskar
  • 3 æg
  • Sødestof efter eget valg: 70 gram almindeligt sukker / kokossukker /agavesirup
  • 200 gram hvedemel
  • 1 spiseskefuld nøddeolie
  • 1 økologisk appelsin
  • 10 gram bagepulver (2-3 teskeer)
  • 200 gram mørkchokolade (helst 70% kakao)

Sådan laver I jeres madeleinekager:

  • Skær hokkaidogræskaret i tern og læg det i kogende vand i 20 minutter til konsistensen næsten er flydende. Sættes til afkøling.
  • Herefter blandes det kolde hokkaidogræskarkød med æg og nøddeolie. Tilsæt mel, sødestof, gær og revet skræl af den økologiske appelsin. Bland indtil konsistensen er ensartet.
  • Lad dejen hvile i køleskabet i minimum to timer. Dette er nødvendigt for at opnå madeleinekagernes særegne bule der former sig, når den kolde dej sættes ind i en varm ovn.
  • Forvarm ovnen til 240 grader.
  • Smør madeleineformene med fedtstof og fyld derefter cirka en skefuld dej i hver form. Formen må ikke fyldes helt op. Bruger I silikoneforme er det ikke nødvendigt at smøre formene.
  • Stil herefter pladen med de fyldte madeleineforme et køligt sted (dette gøres for at opnå den ønskede effekt af temperaturforskellen fra kold til varm, når de fyldte kageforme stilles ind i ovnen.) Hvis I laver flere portioner, skal den resterende dej stilles i køleskabet, mens den første omgang madeleinekager bages.
  • Sæt de fyldte kageforme i ovnen på 240 grader og bag kagerne i fem minutter indtil de begynder at bule udad. Skru herefter ovnen ned på 180 grader og fortsæt bagningen i cirka 10 minutter mens I holder nøje øje med madeleinekagerne. Jeres madeleinekager skal have et let gyldent skær.
  • Vent et par minutter og tag så kagerne ud af formene.

Sådan laver I chokoladeovertrækket:

  • Smelt chokoladen i et vandbad eller i mikroovnen (chokoladen skal have 30 sekunder i mikroovnen på jævn styrke.) Rør herefter i chokoladen indtil den er helt smeltet.
  • Fordel en teske smeltet chokolade i hver madeleineform så chokoladen flyder ud i alle hjørner af formen.
  • Tryk herefter forsigtigt de bagte madeleinekager ind i formene og sæt dem i køleskabet i 30 minutter så chokoladen stivner og sætter sig.
  • Nu er jeres madeleinekager med chokoladeovertræk færdige, og I kan nyde det lækre resultat af jeres indsats!

Tip: Opbevar madeleinekagerne i en lufttæt æske ved stuetemperatur. Æsken skal allerhelst være af jern, da plastik blødgør kagerne. Kagerne holder sig bedst i fire dage efter bagning.