Hvad skal du lave?

Besøg
Frankrig 

Et besøg på exceptionelle kulturelle steder eller fantastiske bjergvandringer. Med kæresten på vinruten eller på krydstogt med børnene ...

Nordfrankrig: Oplev Amiens og Lille

Nordfrankrig byder på en stor rigdom af bygningsværker og monumenter, en dejlig natur helt ud til kysten, stolte kulinariske traditioner og imødekommende indbyggere. Når du besøger Lille og Amiens er du ikke tvivl om at du er i Nordfrankrig!

Man bør helt klart se de flydende haver, de såkaldte “hortillonnages”, i Amiens. Tag derefter omkring Lille med de mange brasserier og den charmerende gamle bydel.

Amiens - Nordeuropas Venedig

Efter en gåtur i det idylliske kvarter Saint-Leu med de mange kanaler, hvoraf Amiens tilnavn “Nordeuropas Venedig”, kommer man til den meget imponerende gotiske domkirke Notre-Dame, der bliver belyst efter solnedgang.

Smag også en af de makroner, byen er så kendt for, og som blev introduceret af Katarina Medici i det 16. årh.

Gå ikke glip af

  • Jules Vernes hjem. Det var i dette private palæ med det flotte tårn, at forfatteren fik inspiration til at skrive over 30 romaner.
  • Slottet i Pierrefonds. Dette særdeles velbevarede og majestætiske renæssanceslot ligger i udkanten af Compiègne-skoven.
  • Krigsminder. Man kommer omkring de store begivenheder og personligheder fra første verdenskrig på flere ruter i dette område, der engang var en del af vestfronten.

Lille - flamske huse og små brasserier

Lille er en hyggelig by, der er kendt for sine mange klokketårne, det smukke kunstmuseum og sine mange, lækre specialiteter såsom fyldte vafler fra konditoriet Méert. Man kan ikke undgå at falde for den gamle bydel med de typiske, flamske huse og de mange små brasserier!

Gå ikke glip af

  • Rådhustårnet. Det måler 104 m og er dermed det højeste klokketårn i Nordfrankrig. Panoramaudsigten over byen og omegnen er slående!
  • Kultur med Lille3000. Lille har været europæisk kulturhovedstad og arrangerer hvert år en række spændende events og udstillinger for at mindes begivenheden.
  • La Piscine i Roubaix. Museet for kunst og industri i Roubaix ligger i en gammel svømmehal i art deco-stil. Det er forbløffende!

Find den usædvanlige perle

Vil du gøre et røverkøb? I Amiens kan man shoppe second hand og i Lille afholdes årligt et enormt loppemarked med garanteret hyggelig atomsfære!

I Lille er loppemarkedet blevet et event i sig selv og strækker sig over flere 100 meter og der kommer købere i tusindetal den første weekend i september. Det helt rigtige sted at slå loppekøb sammen med en smag på den traditionsrige ret «moules frites».

Kalender

Maj: Festival Jean de la Fontaine ved Château Thierry

Juni/juli: Festival de musique ancienne et baroque i Saint-Michel-en-Thiérache

Juni/september och december: Amiens, katedralen i farver

September: Loppemarked i Lille

Besøgsværdige steder:

  • Jules Vernes hjem i Amiens
  • Slottet Pierrefonds
  • Somme-bugten og krigsminderne i Somme
  • Rådhustårnet i Lille
  • Kultur med Lille3000
  • La Piscine i Roubaix
  • Kunstmuseet i Lille
  • Fæstningsværket i Arras
  • Den gotiske domkirke Notre-Dame i Amiens
  • Slottet Coucy

amiens-lille