Ny udstilling i Champagne sætter fokus på den unge Napoleon Bonaparte

Fra d.11. maj til d. 30. september 2019 præsenterer det ny renoverede Napoleon-museum i Champagne udstillingen "Bonaparte, en officers ungdom".

Museets specifikke location er Brienne-le-Château i departementet Aube, hvor Napoleon var elev på det kongelige militærakademi. Udstillingen præsenteres i anledningen af 250-året for hans fødsel og 240-året for hans optagelse på skolen.

Napoleon Bonapartes tidlige leveår

Musée Napoléon à Brienne-le-Château har samlet omkring 20 tegninger, statuer, modellandskaber, genstande og originale værker, som tilsammen giver et billede af Napoleons tidlige år og de forhold, han voksede op under. Ligeledes beskriver genstandene de vigtigste etaper i livet for den unge elev, der senere blev officer.

Vil man lære mere om Napoleon og hans tid, skal man sætte kryds i kalenderen den 8. september 2019, hvor der afholdes "Rencontres Napoléoniennes". På denne dag arrangerer Napoleon-museet en lang række aktiviteter, der alle handler om det første franske kejserdømme fra 1804-1814. Begivenheden er et perfekt afsæt til at opleve alt det, Champagne-regionen har at byde på.

Oplev Aubes andre kendte personligheder

Departementet Aube i Champagne har været hjemsted for mange historiske personligheder gennem tiderne, og i sommersæsonen 2019 kan man opleve flere forskellige udstillinger om nogle af Aubes mest kendte personligheder: Impressionisten Pierre-Auguste Renoir der havde et sommerhus i Essoyes, en typisk landsby i Champagne. Billedhuggeren Camille Claudel der trådte sine kunstneriske barnesko i Nogent-sur-Seine. Og sidst men ikke mindst: Napoleon Bonaparte.

Praktiske oplysninger 

Fra d. 11. maj til d. 30. september 2019
Nuit des Châteaux finder sted på omkring 100 slotte over hele Frankrig

Se mere 

Eksterne links til begivenheden:

Her ligger Brienne-le-Château i Champagne