Udstillingen "Debout!" på Jakobinerklosteret i Rennes

Fra d. 23. juni til d. 9. september er Jakobinerklosteret i Rennes, et af de nye fremtrædende steder i den bretonske hovedstad, vært for en exceptionnel udstilling af samtidig kunst kaldet "Debout!" ("Oprejst!") bestående af værker fra Pinaults Samling.

Det er efter invitation fra byen Rennes, at den bretonske forretningsmand François Pinault, en kyndig kunstsamler og præsident for byens fodboldhold, har accepteret at udlåne dele af sin kunstsamling til en sommerudstilling.

François Pinault ejer en af verdens betydeligste samlinger af samtidskunst, som jævnligt bliver udstillet i Venedig på Palazzo Grassi og Punta della Dogana. Snart skal den udstilles på la Bourse de Commerce (Børsen) i Paris, det kommende musée de la Fondation Pinault.

Udstillingen har fokus på internationalt anerkendte kunstnere og spirende talenter.

I Rennes kan udstillingen opleves på Jakobinerklosteret - et sted fyldt med historie, som netop er renoveret og åbnet som byens kongrescenter. Udstillingen, som rummer internationalt anerkendte kunstnere som Maurizio Cattelan, Marlene Dumas, Bertrand Lavier og Thomas Schütte, foruden spirende talenter, kredser om tematikken "individuel og kollektiv skæbne".

Flere af de præsenterede værker er blevet til efter en begivenhed, som har ændret livet for kunstneren, et andet menneske eller nogle gange hele menneskeheden. Udstillingen inviterer også den besøgende til at stille spørgsmål ved sin egen kapacitet til at holde sig oprejst ("debout") overfor de prøvelser, man kan blive udsat for.

Samtidig med udstillingen i Couvent des Jacobins, præsenterer le musée des Beaux-Arts, stadig indenfor tematikken "Debout!", en installation af Tatiana Trouvé.

Sådan kommer du til Couvent des Jacobins i Rennes