Provence: Forkæl dig selv på 7 forskellige spahoteller

Tænk hvis foråret kom tidligt i år, og du snart kunne nyde at blive forkælet i solens stråler… I Provence bliver det forår tidligere end i kolde Danmark, og derfor får du her en guide til vores yndlings spahoteller i det sydfranske, hvor du kan forkæle dig selv i Provences dejlige forårsvejr.

Nyd roen i Aix-en-Provences landlige omgivelser

I Villa La Costes harmonerer de rene linjer med stedets naturlige sten, lyse træ og den omkringliggende vingård. Oplev en skøn pause fra hverdagen med 100% naturlige behandlinger og en holistisk tilgang til velvære, som også inkluderer meditation og yoga.

Villa La Costes (Eksternt link)

Et pusterum i Les Baux

I Les Baux-de-Provence tilbyder det eksklusive spa Domaine de Manville behandlinger lavet af produkter med naturlige ingredienser fra Provence om oliven og citron. Spaet ligger i en tidligere landejendom i Alpilles, som nu er omdannet til luksushotel.

Domaine de Manville (Eksternt link)

Forkælelse i Avignon

I en landejendom fra 1850 lige udenfor Avignon ligger spaet Auberge de Cassagne. Et hyggeligt spa som lægger vægt på en sanselig tilgang til kropspleje, hvor leg med olier og lysterapi er i fokus.

Auberge de Cassagne (Eksternt link)

Romersk overdåd på Cadière d’Azur

På AromaSpa Hotel Bérard kan du koble af i det smukke romerske bad. Vi er vilde med den afstressende pool ”vanddåben” og spaets aromaterapi-behandlinger, som tilbydes i dette skønne hjørne af Var-departementet.

Hotel Bérard (Eksternt link)

Badet i lys

Med udsigt over Luberon højene byder Hotel Les Borles spa og pool på tid til afslapning og selvforkælelse. Hotellets spa tilbyder desuden aromaterapi og lysbehandlinger i en elegant og smagfuld atmosfære.

Hotel Les Bories (Eksternt link)

Et raffineret ophold på Le Castellet

De fleste spaer er enkelte og spartansk indrettet, men det gælder ikke for Hotel du Castellet som er mere glamourøst end gennemsnittet. Her kan du nyde hotellets hammam og sauna, en guddommelig indendørs pool, en opfriskende saltgrotte og en Kneipp Kanal, hvis skiftende temperatur og underlag af bløde, runde sten stimulerer fødderne. Slut af med en af hotellets ekskulsive spabehandlinger.

Hotel du Castellet (Eksternt link)

Forkælelse af sindet i Mane

I hjembyen Haute-Provence på spaet Couvent des Minimes byder mærket L’Occitane på eksklusive behandlinger med ingredienser som honning og lavendel. Spaets klare farver, rene linjer og naturlige lys sætter prikken over i’et og giver dig en sand følelse af at være i Provence.

Le Couvent des Minimes (Eksternt link)

Her ligger Provence