Historie og traditioner på Réunion

I 1848 satte den franske kommissær Sarda-Garriga, som senere blev direktør for straffekolonien i Cayenne, en stopper for slaveriet, hvorved to tredjedele af øens indbyggere blev frigivet. Inden da var mange af disse dog flygtet op i de høje bjerge, hvor de havde bygget små utilgængelige landsbyer.

Denne bjergrige og vulkanske ø i Det Indiske Ocean blomstrede for alvor op i 1642 takket være Det Ostindiske Kompagni og det franske kapervæsen. Herefter anlagde man sukkerrørsplantager over hele Bourbon (øens oprindelige navn). I Piton Saint-Leu fortæller det gamle raffinaderi Stella Matutina om produktionen af sukker, som blev dyrket af slaverne, og som gjorde koloniherrerne rige. I Saint Gilles-les-Hauts kan man høre historien om den magtfulde slægt Panon-Debassayns, deres skæbne og grumme udnyttelse af slaverne.

Réunion er hovedsagelig katolsk, men den hinduistiske religion har ligeledes dybe rødder.

Lysfesten Dipavali i Saint-André i november skyldes tilstedeværelsen af tamilske og indiske folkegrupper, der for nylig er ankommet fra Indien og Sri Lanka.

Musikstilen Maloya er derimod en slags blues, der blev indført af slaverne (anerkendt som traditionel musik af UNESCO), og Séga er en kombination af europæisk og afrikansk musik og dans.

Réunion